Vi gør det igen! Plademessen sidste efterår blev en stor succes, så i foråret vender vi tilbage med nye muligheder for at købe og sælge gamle plader.
Alle er velkomne: både hardcore samlere og dem, der lige er blevet ramt af vinylfeber.
Plademessen er din chance for at møde andre musikentusiaster, snakke om musik, og - hvis du er heldig - købe netop den plade, du har gået og ventet på.
Det er gratis at sælge og besøge messen.
For at bestille en stand skal du kontakte Lulach på umc@albertslund.dk.